logo

Teamleder Senior Business Controller, Fonde - Obton A/S, Aarhus

ID 34730
Investeringsvirksomhed



Har du en stærk regnskabsfaglig baggrund, erfaring med konsolidering af regnskaber og trives i et vækstmiljø?

Og har du lyst til at blive ansvarlig for et team i en afdeling, der varetager driften af og økonomien for ca. 170 danske selskaber? Så giver vi dig lige nu en unik mulighed for at blive en del af Obton A/S, som er én af Europas største investorer i solenergi.

Du bliver teamleder for et nyoprettet team i afdelingen Company Management med i alt 38 medarbejdere, og udover ledelse af teamet vil du blive en del af ledelsesteamet i Company Management afdelingen. Du får desuden det overordnede ansvar for flere tværgående projekter.

Dine primære ansvarsområder og væsentligste arbejdsopgaver
Din vigtigste rolle er at sørge for, at teamet fungerer, og at der sammen bidrages til hele holdet. Derudover bliver dine primære ansvarsområder følgende: 

  • Arbejde på dansk grund med at samle de udenlandske enheders regnskaber og rapportering
  • Ansvarlig for håndtering af cash flow, koncernregnskaber samt rapportering fra 200+ juridiske enheder for de af Obton udbudte fonde i selskaber med 3,5 mia.kr. i egenkapital og AUM for +12 mia.kr.
  • Ansvarlig for at deadlines overholdes ift. indkaldelser til rapportering, bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og regnskaber
  • Ansvarlig for de overordnede processer, og at fondene kører optimalt 

Kollegaerne i afdelingen Company Management vil håndtere alt praktisk på udenlandsk niveau – men skal rapportere til dit team ‘Fonde’ med alle relevante informationer. 

Dine væsentligste arbejdsopgaver vil derudover være: 

  • Ledelse af teamet
  • Optimering af samarbejdet med indkøb, controllere og Obton Tech
  • Budgettering (konsolidering)
  • Data/informationsindsamling/rapportering – via Company Management
  • Afvigelsesforklaringer på dansk niveau, herunder handlingsplaner
  • Andet (kontakt til depositar, udlodning/udbytte, udbygning og standardisering af rapportering) 

Personlige og faglige kvalifikationer
For at opnå succes i jobbet som teamleder i Fonde skal du besidde følgende kvalifikationer: 

  • Relevant økonomisk uddannelse, ex. cand.merc. AUD/HD i regnskab
  • Solid erfaring med konsolidering og min. 5 års erfaring inden for økonomi
  • God til at gennemskue sammenhænge i et regnskab og spotte afvigelser
  • Gerne leder- og projektledelseserfaring
  • Gerne erfaring med håndtering af investeringsaktiver som solceller, vindmøller eller ejendomme
  • IT: MS Office 365. Superbruger i Excel, og erfaring med Business Central 365 (svarer til Navision) vil være en fordel 

Din personlighed spiller en afgørende rolle, og derfor bør du som person have en forretningsmæssig og helhedsorienteret tilgang. Du kan tænke strategisk og i optimering. Og du kan spejle dig i følgende: 

  • Nysgerrig, forandringsparat og klar på at lære nyt
  • God kommunikator både eksternt og internt
  • Udstråle naturlig gennemslagskraft
  • Trives med tempo, eksekvering og med ”aldrig” at overskride deadlines
  • Naturligt systematisk, analytisk, detaljeorienteret og koordinerende
  • Højt drive, proaktiv, selvkørende og selvstartende
  • Og allervigtigst – at du har lyst til at bidrage til Obtons værdier og fællesskab! 

Obton som arbejdsplads
Du bliver en del af en spændende organisation med et godt kollegialt sammenhold, hvor alle har evnerne og lysten til at bidrage til virksomhedens fortsatte succes. Igennem værdierne flid, glæde, vindermentalitet, handlekraft og ordentlighed vil I sammen være Danmarks stærkeste investeringsalternativ. 

Udover et unikt og spændende job i en dynamisk organisation, kan du som medarbejder hos Obton ligeledes se frem til:

  • Stort fokus på medarbejdertrivsel og ledelse
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et godt kollegialt fællesskab med personaleforening og flere sociale arrangementer
  • En god onboarding

Synes du, at ovenstående lyder som et spændende karriereskridt, og har du de rette menneskelige og faglige kvalifikationer, så ser vi meget frem til at modtage CV/ansøgning fra.

Vi afholder samtaler løbende, hvorfor du opfordres til at søge hurtigst muligt.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Consultant Lone Buch på     +45 2982 5030 eller lbu@sam-int.com.

Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail.

 

 

Apply for this job Apply for this job & register in our CV database

Consultant

Lone Buch
Lone Buch
Senior Consultant
+45 2982 5030
lbu@sam-int.com
Apply for this job
Apply for this job & register in our CV database
<< Go Back
cirkel