NYT JOB - og hvad så?

Der kan være mange årsager til, at man overvejer et nyt job:

Man kan være kørt fast i sin nuværende position eller føle, at man har udført sin opgave/ mission. 
Der kan også være sket ting i virksomheden, som gør, at man ikke længere synes, man passer ind. Det kan også være, at man er blevet opsagt… 
ELLER – man er blevet kontaktet af en headhunter, der kommer med et spændende tilbud om et andet job – også selvom man er glad i sin nuværende stilling.

Motivationerne

Uanset grunden til overvejelsen omkring et nyt job, er det vigtigt, at du tænker dig rigtig godt om. Eksperter taler om forskellige former for motivation – og uanset hvad, er der to afgørende kategorier:
De interne (væk fra):     Hvorfor er du overhovedet interesseret i at skifte fra nuværende job/ virksomhed? 
De eksterne (hen til):    Hvad er der lige ved det job, der er i spil, der gør det spændende?

Der er vist ikke nogen, der er uenige i, at motivationen for et job kan være mangeartede.
Eksempelvis kan det nye job motivere på grund af:
Større ansvar – mere spændende opgaver – tiltrækning/ fascination af selve virksomhedens ”brand” – nye eller bedre karrieremuligheder – bedre lønpulje – kortere/ logistisk bedre afstand til job – samt en hel masse andre faktorer...

Præcis hvilke motivationer, der er gældende for dig, er selvfølgelig en meget personlig ting. Derfor kan det godt være, at du bliver tilbudt et spændende job, men vælger at takke nej, da det blot ikke passer ind i forhold til, hvor du er i dit liv lige nu. Og det er faktisk en god grund – alt skal passe sammen for, at man kommer godt og positivt videre.

Det rigtige job til den rigtige person på det rigtige tidspunkt!

Men hvordan kan man som kandidat finde ud af det?
Der er selvfølgelig ikke noget universelt svar på dette, men det kræver først og fremmest, at du som kandidat føler, at du er godt nok oplyst omkring hvilket job, der er tale om, og hvordan organisationen i virksomheden er sammensat.

Vær opmærksom på, at der er mange oplysninger, du selv kan søge, via blandt andet:
Virksomhedens hjemmeside, artikler om virksomheden, relevante regnskaber – og husk at bruge netværk, tal med nogen, der kender virksomheden.

Det er vigtigt, at du - før du enten søger jobbet, alternativt tager samtaler med headhuntere – mærker 100% efter hos dig selv, om dine ”interne motivationer” er til stede…

Når du kommer til samtale hos virksomheden/ rekrutteringsvirksomheden, er det en god idé at have spørgsmål klar omkring de ting, der er vigtige for dig.

Du bliver aldrig den rigtige kandidat – hverken for dig selv eller virksomheden – hvis ikke du føler, du kan identificere dig med både jobbet og virksomheden.

Du kan sagtens være den rigtige profil, men på det forkerte tidspunkt – uden at det har noget med dig eller dine kvalifikationer at gøre – men simpelthen, fordi timingen ikke er rigtig i forhold til motivationerne = det sted du og virksomheden er.

Det er altid en alvorlig ting at skifte job. Det vigtigste for dig som kandidat er, at du har alle de rette motivationer for at tilvælge jobbet. Ligesom det altid er vigtigt at huske på, at selvom du måske ikke får jobbet, er det typisk et tilvalg af en anden kandidat, end det er et fravalg af dig, når virksomheden træffer sit valg.

Held og lykke med dit eventuelle jobskifte!

 

Indlægget er skrevet af Tom Soling, Partner og Business Unit Manager hos SAM International, der er involveret i mere end 700 ansættelser årligt på internationalt plan.

 

Kontakt:

Ring på 
+ 45 7022 0205 

skriv på 
info@sam-int.com 

eller

kontakt Tom Soling direkte på
tso@sam-int.com
+ 45 2026 4889

 

SAM International - specialiseret i:

Rekruttering/ Executive Search/ Headhunting

Onboarding/ Introduktionsforløb

Development/ Organisationsudvikling og Medarbejderudvikling 

Outplacement/ Executive Outplacement


Kontaktformular