Outplacement - en del af din ansættelsesaftale

Lige fået nyt job. Fantastisk!
Det kører derudaf, som det skal med masser af succes undervejs. Måske i 3-5-7 år.
En dag slutter det...

Enten "efter gensidig aftale" eller "jeg har besluttet mig for at søge nye udfordringer", forstået på den måde, at du i den første situation er blevet fyret og i den anden har valgt at takke ja til en anden stilling, der trak mere i dig.
Nogle tænker, at det sidste - altså selv at sige op - er klart at foretrække, men så er det jo bare arbejdsgiveren, der er blevet fyret. Der er altså tale om en fyring uanset hvad. Og sådan må det være.

Rette person, på rette plads på rette tidspunkt kan (jobmæssigt) umuligt vare hele livet. Du er den bedste til den stilling, du bliver ansat til, når du bliver ansat, og du vil være den bedste i en periode fremover, fordi det er de helt specielle personlige kompetencer, du har, der er afgørende for succes. Du er købt, fordi du kan noget særligt. Måske var der tre i finalen til den stilling, du fik. Noget må have gjort, at det blev netop dig, de valgte. Din personlighed, kemien, dine særlige personlige kompetencer til at levere i forhold til virksomhedens overordnede strategi.

Det eneste konstante er som bekendt forandring. Og det går hurtigere og hurtigere. Derfor må det nødvendigvis være sådan, at der kommer et tidspunkt, hvor man må overveje en fyring.

Eksempel:
Danske Bank har haft en række fantastiske topdirektører gennem tiden. Alle sammen nr. 1 på deres felt. Den bedste til at løse opgaven at bringe banken til næste milestone(s) i den overordnede strategi. Prøv at bytte om på rækkefølgen af to af de direktører, du måske tænker på… Nej vel (?). Den sidder ikke lige i skabet.

Uden at drage sammenligning i øvrigt. Der kommer et tidspunkt, hvor du ikke længere er den bedste for virksomheden, eller hvor virksomheden ikke længere er den bedste for dig. En af jer må fyres. Lige netop den situation skal du have forberedt den dag, hvor du skrev under på ansættelsesaftalen.

De fleste garderer sig ved at have et passende opsigelsesvarsel. Tænk hvis jeg skal sige op med seks måneders varsel – vil en ny arbejdsgiver vente på det? Eller konkurrenceklausulen eller fritstillelse og modregning i ny løn. Der gøres mange tanker. Fra arbejdsgiveres side gøres de samme tanker. Hvor lang tid vil det tage at finde en ny til din stilling, hvis du siger op?

En ting synes jeg, der mangler i de fleste ansættelsesaftaler – OUTPLACEMENT. Den dag, man ikke er den rigtige for virksomheden, lukker en dør, men som bekendt åbnes en række nye.

Hvilken vej skal du gå nedad?

Skal du som CFO blive i samme spor og finde en ny CFO stilling eller er tiden kommet til at gå efter en CEO stilling, eller skal du mere i retning af forretningsudvikling?
Uanset hvad du måtte vælge, har vi alle sammen brug for professionel sparring i en periode ”between jobs”. Der er brug for at kunne trække på sit netværk og netværkets netværk. Man har måske nogle personlige indsatsområder, der skal justeres.

Hvordan virker jeg kommunikativt? Hvordan virker mit CV? Sidder elevatortalen skarpt og præcis, når jeg får spørgsmålet ”fortæl om dig selv”?
Jeg har i år haft 193 interviews, der har indeholdt opfordringen, og tro mig – vi kan alle blive bedre eller twiste markedsføringen af vores vare. De fleste kan have brug for at justere CV og profil på de sociale medier og mange har brug for sparring til at finde den rigtige dør.

Derfor – sørg for, at der i din næste ansættelsesaftale er indbygget en aftale om outplacement efter eget valg til en værdi svarende til en månedsløn.
Måske du ikke får brug for det – men måske du skulle lade tvivlen komme dig selv til gode.
For virksomheden er det også en rigtig god idé – hvem vil ikke sørge for en ordentlig afsked, når vi kommer der til om 3-5-7 år?

 

Indlægget er skrevet af Kim Lindquist Christensen, Partner hos SAM International. 
Kim Lindquist Christensen har stor erfaring fra direktørstillinger i den finansielle sektor og produktionssektoren, hvor han har medvirket til flere turnarounds.
Hos SAM International er Kim Lindquist specialist inden for den finansielle sektor, ligesom han har specialiseret sig i outplacementforløb.

 

LÆS VORES FØLJETON OM OUTPLACEMENT I SAM INTERNATIONAL

DEL 1: Sådan kommer du bedst videre til dit næste job

DEL 2: Rejsen mod dit nye job

Kontakt Kim Lindquist Christensen for en uforpligtende snak omkring outplacement:

Kontakt Kim Lindquist Christensen direkte på
klc@sam-int.com
+ 45 3131 4352

eller

ring på vores hovednummer  
+ 45 7022 0205 

skriv på 
info@sam-int.com 

 

SAM International - specialiseret i:

Rekruttering/ Executive Search/ Headhunting

Onboarding/ Introduktionsforløb

Development/ Organisationsudvikling og Medarbejderudvikling 

Outplacement/ Executive Outplacement


Kontaktformular