SMC Pneumatik A/S logo

Intern sælger - Backoffice distrikssalg - SMC Pneumatik A/S, Horsens

ID 33630
International Industrivirksomhed



SMC Corporation er en stor japansk industrikoncern med en dominerende position på verdensmarkedet indenfor automation og pneumatik.

Som en del af virksomhedens globale markedsstrategi, implementerer SMC Danmark i 2018 en meget offensiv strategi, hvor det overordnede mål er at blive den ledende partner indenfor automationsudstyr på det danske marked. Den vigtigste del af strategien bliver en intensivering af den kunde- og markedsorienterede indsats. Man øger antallet af salgsdistrikter, og for at sikre succesen og indfrielse af de opsatte mål søger SMC en række velkvalificerede og engagerede medarbejdere, heriblandt en intern sælger – Backoffice Distriktssalg. 

Ansvarsområder
Som intern sælger – Backoffice Distriktssalg vil du indgå i kundeteamet som bindeled mellem SMCs sælgere og kunder i forhold til virksomhedens organisation i Danmark og i udlandet. Det vil være tilbudsarbejde for sælgerne og samtidigt medvirke til teknisk vejledning og udvælgelse af de rigtige produkter. Intern Salg har også en vigtig funktion i forbindelse med markeds- og kundeundersøgelser. 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Salgssupport og backup for distriktssælgerne
  • Indgå i salgsteams med distriktssælgere og deres kunder og være bindeled til kunden
  • Salg og rådgivning overfor kunder – f.eks. teknisk vejledning og udvælgelse af de rigtige produkter
  • Tovholder på teknisk løsningssalg/ tilbudsgivning til kunderne
  • Udarbejdelse af tilbud for sælgerne
  • Deltage i markeds- og kundeundersøgelser
  • førstereserve, hvis en distriktssælger stopper 

Dine kvalifikationer

  • Teknisk flair med forståelse for tekniske løsninger. En fordel med teknisk uddannelse som f.eks. teknisk assistent, maskintekniker eller eltekniker
  • 2 – 3 års erfaring med direkte kundekontakt – f.eks. i forbindelse med internt salg, teknisk salgssupport, backofficefunktion eller teknisk rådgivning
  • Kunde- og serviceminded med positiv indstilling og godt humør
  • Udadvendt og har nemt ved at skabe kontakt med andre
  • God kommunikations- og samarbejdsevner
  • God til at koordinere og til at holde mange bolde i luften samtidig
  • Struktureret og vedholdende arbejdsform
  • Højt energiniveau og stort drive – handlingsorienteret profil, der får tingene til at ske
  • Ansvarsfuld og ordholdende
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Fortrolig med IT, herunder brugerkendskab til MS Office pakken og CRM-systemer
  • Bopæl i fornuftig afstand fra SMCs hovedkontor nord for Horsens 

Du tilbydes
Et spændende og meget alsidigt job, hvor ingen dage ligner hinanden. God fast løn, som forhandles individuelt og modsvarer stillingskrav og kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

SMC fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. SMC lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed samtidig med, at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges vægt på værdierne kommunikation, engagement, ansvar, trivsel og udvikling (Læs evt. mere om SMC på www.smcdk.com og www.smcworld.com). 

Har du de rigtige faglige og menneskelige kvalifikationer, og trives du med ovennævnte stillingsbeskrivelse, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning. Vi afholder løbende samtaler, så jo før vi får dit CV, jo bedre!

Ansøg dette job Ansøg dette job og registrer dit CV i vores database

Konsulent

Bent Ladefoged
Bent Ladefoged
Senior Consultant
+45 2147 1847
bla@sam-int.com
Ansøg dette job
Ansøg dette job og registrer dit CV i vores database
<< Tilbage