logo

Teknikere i verdensklasse - ISS, Fredericia

ID 34642
Facility service



Har du lyst til at arbejde i et datacenter? Og har du en teknisk uddannelse?

Så søger vi igen flere dygtige teknikere til et stærkt team, der vil komme til at arbejde i et internationalt miljø for én af verdens førende IT-virksomheder. Som Critical Services Technician hos ISS vil du blive tilknyttet én ny og spændende virksomhed i Fredericia-området, hvor du sammen med dit team vil få fast arbejdssted. ​

Vi søger flere forskellige profiler, så din tekniske baggrund kan f.eks. være elektriker, lastvognsmekaniker, smed eller lign. Du vil indgå i et teknisk team, der leverer alle services fra daglige tilsyn, forbyggende vedligeholdelse og fejlfinding på specialinstallationer og udstyr på kundens datacenter. Anlæggene omfatter generatoranlæg, høj- og lavspænding, ventilation, køletårne, pumpesystemer vandbehandling, automatik- og sikkerhedsinstallationer, CTS-anlæg, no-break anlæg osv.​

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Inspektioner, tests og planlagt vedligehold på anlæg og systemer.
  • Fejlfinding på installationer og anlæg.
  • Overvågning og brug af CTS-anlæg, herunder respons på alarmer.
  • Løsning og udførsel af afvekslende serviceopgaver og projekter indenfor bygningsdrift.
  • Medvirke til udarbejdelse og gennemgang af arbejdsbeskrivelser, risikovurderinger osv. i forbindelse med alle opgaver.
  • Supervision af underleverandører ved arbejde på siten.     
  • Samarbejde med og assistere øvrige teknikere og kundens organisation, når der er brug for det.

Du tilbydes:
En spændende hverdag i et fagligt dygtigt team, hvor der er vægt på et godt kollegialt sammenhold og fokus på god ledelse i en virksomhed, der lever deres værdier. Herudover tilbydes du:

  • Masser af muligheder for personlig og faglig udvikling samt efteruddannelse.
  • En attraktiv lønpakke med udgangspunkt i overenskomster inklusive pension og sundhedsforsikring med forskellige behandlingsmuligheder.
  • En række personalegoder i form af ISS Fritid, som består af attraktive rabatordninger og mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland.​

Som en del af aftalen med kunden skal ISS bemande datacenteret døgnet rundt, så afhængig af din profil, så vil der være mulighed for et 24/7-vagtrul – men det er ikke et krav.  

Dine kvalifikationer:
Den helt rette kandidat har en faglig uddannelse sammenholdt med nogle års erfaring indenfor mekaniske og elektriske installationer i f.eks. datacenter, kraftværk, olie-/gas- eller industrien. Uddannelsens titel er mindre vigtig, så længe du har en bred teknisk viden, er villig til at lære og du har lyst til at yde en god service for vores kunde.

Du skal være bruger af de mest almindelige programmer fra Microsoft Office eller G Suite samt tale og skrive engelsk på et grundlæggende niveau.

ISS og kunden stiller høje krav til dokumentation og kvalitet af hensyn til driften og ikke mindst din sikkerhed. Du skal derfor have flair for meget detaljeret planlægning før udførelse af arbejdsopgaver og for at levere udførlig dokumentation bagefter. Af samme årsag tilbyder (og forventer) ISS og kunden, at du løbende deltager i en række trænings- og uddannelsesaktiviteter. 

Ansøgning
Lyder dette som en spændende stilling for dig, så send dit CV. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. 

For yderligere information om stillingen, kontakt Senior Konsulent Bent Ladefoged på 2147 1847 eller Senior Konsulent Larry Holm på 2830 1868. 

Virksomheden ISS:
ISS er en af verdens førende udbydere af facility services. Du vil få 480.000 kolleger globalt og 7.500 i Danmark, der alle er eksperter inden for technical services, catering, cleaning, support service og facility management. Nøgleordet, der binder faggrupperne sammen, er service. Kernen i ISS’ forretning er mennesker, og derfor er deres medarbejdere særligt vigtige for dem. De tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, engagement, gensidig tillid og god ledelse. Som arbejdsplads tilbyder de et godt og sikkert arbejdsmiljø, engageret ledelse og gode personlige udviklingsmuligheder – både i dit eget job og i nye job på tværs af organisationen. Bliv en del af en global virksomhed, der vægter ledelse og personlig udvikling højt.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Postulez le poste Postuler à cette offre et enregistrer votre CV dans notre base de données

Consultant

Bent Ladefoged
Bent Ladefoged
Senior Consultant
+45 2147 1847
bla@sam-int.com
Postulez le poste
Postuler à cette offre et enregistrer votre CV dans notre base de données
<< Retour
cirkel