Rudersdal Kommune logo

Projektleder - Rudersdal Kommune, Holte

ID 33574
Kommune



Projektleder søges til Rudersdal Kommune 

For vores kunde Rudersdal Kommune – ”Rudersdal Ejendomme”, søger SAM International en dygtig og selvstændig projektleder, til at varetage egen ejendomsportefølje og projekter inden for vedligehold. Du bliver en del af Team vedligehold, der har ansvaret for planlægning og styring af bygningsvedligeholdelse og vedligeholdelse af de tekniske installationer på kommunens ejendomme. 

Rudersdal kommune har ca. 55.500 indbyggere, og kommunens to store byområder er Birkerød og Holte. Kommunen er hovedsagelig præget af en række byområder og landsbyer med store landskabelige herlighedsværdier. 

Kommunen kan først og fremmest karakteriseres som en velfungerende og innovativ kommune, der har visioner om at være Danmarks bedste bo-kommune. Hos Rudersdal Kommune bliver borgerne mødt, der hvor de er, og inddragelse er en vigtig faktor i forhold til at gå nye veje og danne nye visioner. 

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og i nærheden af Furesø, Sjælsø og Øresund. Rådhuset er placeret tæt på S-tog station, hvilket er en stor fordel for både borgere og medarbejdere. 

Ejendomsafdelingen er ISO-certificeret i kvalitetsledelse og arbejder generelt med høje fælles standarder. Til planlægning og udførelse af opgaverne bruges Caretaker, hvori der også udarbejdes langsigtede vedligeholdsplaner for ejendommene. 

Du bliver del af en dynamisk afdeling, der tæller 25 medarbejdere. Afdelingen er delt op i Team ”Vedligehold”, ”Nybyggeri”, ”Energistyring”, ”Køb & Salg af ejendomme” samt administrationen. Team Vedligehold tæller 9 medarbejdere. 

Fælles for Ejendomsafdelingen er medarbejdernes store engagement og stærke tværgående samarbejde. Socialt fungerer afdelingen rigtigt godt, og det mærkes i dagligdagen. 

Læs meget mere om Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk 

Stillingen
Som ny projektleder i Team vedligehold, får du i første omgang tildelt ansvaret for kommunens bygninger inden for kulturområdet, og din fornemmeste opgave er i den forbindelse at have et stærkt FM helhedssyn på din portefølje. Du skal sikre både akut, daglig og planlagt vedligehold. 

  • Planlægning, projektledelse og styring af vedligehold på dine bygninger
  • Gennemførelse af bygningssyn
  • Samarbejde med eksterne entreprenører/rådgivere
  • Indgåelse af kontrakter med entreprenører, rådgivere o.l.
  • Kommunikation med institutionsledere, servicemedarbejdere o.a.
  • Registrering og ajourføring i vedligeholdelsessystemet ”Caretaker”
  • Økonomisk ansvarlig for egen ejendomsportefølje
  • Komme med indspark og idéer ifm. kvalitetssikring (ISO 9001)
  • Være med til at fastholde og udvikle kommunens kvalitetsledelsessikringssystem KLS     

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Du har solid erfaring som projektleder og gerne erfaring fra en lignende stilling. 

  • Du er vant til at arbejde såvel selvstændigt som i team, og kommunikere på tværs af organisationen
  • Du er engageret
  • Du er selvstændig, men samtidig en god teamplayer
  • Du er stærk i kommunikation på tværs af organisationen
  • Du har gode koordineringsevner og besidder et godt overblik
  • Du er selvstændig og struktureret i din arbejdsform
  • Du er ansvarsbevidst og handler proaktivt ift. omgivelserne
  • Du er en stærk formidler både verbalt og skriftligt

Du tilbydes
Et spændende job, på en attraktiv arbejdsplads, der er præget af fællesskab. Virksomheden er kendt for at fokusere på medarbejder trivsel, arbejdsmiljø, kvalitet og kompetenceudvikling. Der satses yderligere på en høj grad af medarbejderindflydelse og ansvar. 

God løn og pension.

Apply for this job Apply for this job & register in our CV database

Consultant

Camilla Holten
Camilla Holten
Partner
+45 3095 1830
cho@sam-int.com
Apply for this job
Apply for this job & register in our CV database
<< Go Back
cirkel