ZyXEL Communications A/S logo

Business Controlling Partner - ZyXEL Communications A/S, Søborg

ID 34076
IT



Kan du skabe overblik og forvandle data til information og beslutningsstøtte?

For at kunne understøtte væksten, søger ZyXEL endnu en Business Controlling Partner til den europæiske Finance funktion i Søborg. Du bliver medansvarlig for at drive B.I. området og kommer derved til at spille en central rolle i analyse af den europæiske forretning, herunder performance for den ene af koncernens to divisioner. Du bliver en vigtig sparringspartner for den europæiske Channel-forretning, og assisterer salgsledelsen med analyse af den europæiske salgsindsats. Du afdækker sammenhænge i forretningen, fanger trends, foretager ad hoc analyser for ledelsen samt sparrer og udfordrer ledelsen om data og fortolkningen af disse. Desuden, deltager du i de daglige opgaver i økonomifunktionen i øvrigt, omkring de periodiske rapporter, KPI-performance og budgetteringen.    

Dine primære opgaver 

  • Aktiv deltagelse i månedsmøder med salgsledelsen med henblik på udarbejdelse af Sales/Margin Forecast - herunder udarbejdelse og opdatering af månedlig management rapportering
  • I samarbejde med selskabets anden Business Controlling Partner skal du løbende vedligeholde og udvikle B.I tools (Precision Point og Power BI) for at supportere salgsorganisationen med diverse rapporter og analyser
  • Vedligeholdelse og udvikling af relevante KPI’er
  • Udvikling af dashboards til opfølgning på strategiske salgs- og produktområder
  • Window-person til brugere af selskabets B.I. tools og rapporter generelt
  • Kvalitetssikre, validere, dokumentere og beskrive indhold/struktur af anvendte rapporter
  • Medansvarlig for koordinering af den årlige budgetproces, dvs. sikre input fra relevante stakeholders, databehandling, konsolidering, analyse og budgetsimulering samt upload til koncernens B.I. system
  • Løbende beregne og foretage hensættelser til bonusprogram for divisionens medarbejdere på baggrund af fastlagte KPI’er
  • Assistere HR med diverse analyser af løn, headcount, bonus etc.
  • Deltage i udvikling af nye og forbedrede processer i økonomifunktionen generelt
  • Ad hoc opgaver 

Din profil og kompetencer
Du har arbejdet med B.I. som Controller eller Business Partner i en international handelsvirksomhed med en vis kompleksitet. Du er vant til at arbejde tæt sammen med salgsledelsen og agere med mange kolleger uden for Danmark. Du har gerne erfaring som salgskontroller eller som minimum erfaring i at understøtte salg med analyser, sparring etc. 

Du har stor erfaring med at vedligeholde og analysere på større databaser, og kender eventuelt til Cognos, SAS eller lignende, og du kan din statistik! Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med Navision og Precision Point, men det er ikke en forudsætning for jobbet.                                          

Som person er du struktureret og med en stærk analytisk tilgang. Du har en stærk forretningsmæssig forståelse, er resultatorienteret og følger systematisk op. Du er selvkørende, men også en stærk team-player. Du er engageret og intellektuelt nysgerrig, så du motiveres af at analysere og finde nye sammenhænge. Du er detaljeorienteret, men formår samtidig at bevare overblikket. Du får afsluttet dine opgaver til tiden og i rette kvalitet. Du er udadvendt med en evne til at skabe relationer på alle niveauer af organisationen, og du tør udfordre dine kolleger. 

Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som HA mat, Cand. Oecon., Cand. merc., HD eller tilsvarende.  

Om ZyXEL Communications A/S
ZyXEL har i mere end 20 år været en af de ledende leverandører af netværksprodukter til forskellige anvendelser. Firmaets produkter er førstevalg for mange tier-one serviceudbydere, og forbinder mere end 400.000 små og mellemstore virksomheder - foruden over 70 millioner brugere på verdensplan. I 2014 opnåede ZyXEL at afskibe 100 millioner produktenheder på verdensplan. Koncernen har vokset stærkt og har en omsætning på US$ 500 mio. og beskæftiger 1500 FTE. Den Europæiske Business Unit er en ud af syv geografiske enheder, og den bedst indtjenende. I Europa er 200 medarbejdere beskæftiget primært med Salg/Marketing og Operations, og genererer en omsætning på ca. 200 mio. Euro. Læs mere om ZyXel Communications A/S her: https://www.zyxel.com/dk/da/homepage.shtml 

Vil du vide mere?
Så kontakt Jens Christian Mathiesen, Senior Partner hos SAM International, tlf. 30 92 71 22 eller Anita Carlsen, Project Consultant tlf. 26 61 17 71. Da vi behandler ansøgningerne løbende, bedes du sende din ansøgning og CV snarest muligt. 

Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail.

Apply for this job Apply for this job & register in our CV database

Consultant

Jens Christian Mathiesen
Jens Christian Mathiesen
Senior Partner
+45 3092 7122
jcm@sam-int.com
Apply for this job
Apply for this job & register in our CV database
<< Go Back
cirkel