Uno-X Danmark logo

Regnskabsassistent - Uno-X Danmark A/S, Søborg

ID 34295
Energi



Du får en bred rolle med selvstændighed i den daglige bogføring og assistance til de stationsansvarlige.

Uno-X Danmark A/S er en del af den norske Reitangruppen AS og har kontor i Søborg sammen med de øvrige 2 Uno-X selskaber. Selskabet beskæftiger 12 medarbejdere, og har en værdidrevet organisation med flad struktur, som giver korte og effektive arbejdsgange. I Uno-X er tillid et nøgleord, og man delegerer råderum til medarbejderne, så der er meget kort vej fra idé til handling. Reitangruppen ejer og driver også REMA 1000 og 7-Eleven. Det betyder, at de som selskab trækker på en rig erfaring inden for detail, forretningsudvikling og god, gedigen kundeservice i øjenhøjde. Alle selskaber er baseret på et fælles stærkt værdigrundlag: ”Vi bygger store mennesker som skaber handling gennem tillid”.

Læs mere på www.unox.dk

Stillingen
Som regnskabsassistent kommer du til selvstændigt at stå for bogføring af alle bilag vedrørende kreditorbogholderiet, fra scanning og indlæsning af købsfakturaer, til kontering og bogføring. Derudover koordinerer du dokumenthåndteringen, når myndighederne anmelder miljø- eller brandtilsyn på stationerne. Du vedligeholder dokumentarkiverne, så du hurtigt kan finde alt frem for de ansvarlige for benzinstationerne. Du deltager i volumenkontrol på benzin og diesel i tankene, ved at sammenligne elektronisk aflæsning med aktuelt indkøb og salg.

Af specifikke arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Scanne og indlæse købsfakturaer i ”Flow”
  • Kontere og, efter godkendelse, bogføre alle købsbilag
  • Afstemme kreditorer til finans og kontoudtog
  • Vedligeholde stamdata
  • Dagligt afstemme volumen på stationerne og handle på afvigelser
  • Håndtere forespørgsler fra myndigheder, herunder samle og koordinere dokumenter til stationsansvarlige om miljø- og brandtilsyn, BBR-register, indrapportering mv.
  • Opdatere og vedligeholde stationsdatabasen
    • Tankinspektioner og tæthedsattester
    • Miljø korrespondance
    • Byggetilladelser
    • Lejekontrakter

Din baggrund
Som udgangspunkt er du uddannet indenfor regnskab eller har en kontoruddannelse og erfaring med bogholderi og gerne kreditorbogholderi.

Du har erfaring fra en lignende stilling, så du efter en kortere introduktion kan tage selvstændigt ansvar for kreditorbogholderiet.

Du har et godt humør og motiveres af at servicere andre, og se at du gør deres hverdag lettere. Du er en teamplayer, og interesserer dig for andre mennesker. Du tænker selvstændigt, og handler når tingene ikke stemmer, samt når dokumenter kan håndteres bedre. Du holder struktur og orden i tingene, og i dit område bliver dokumenter ikke væk, men er hurtige at finde! Du kan lide at arbejde med detaljer og at få tallene til at stemme.

Vil du vide mere
Så kontakt Jens Christian Mathiesen, Senior Partner tlf. 30 92 71 22 eller Christina Juul, Project Consultant tlf. 51 26 64 98. Da vi behandler ansøgningerne løbende, bedes du sende din ansøgning og CV snarest muligt.

Venligst bemærk, at vi i henhold til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er via mail.

 

Ansöka om detta jobb Ansöka om jobbet och registrera ditt CV i vår databas

Konsult

Jens Christian Mathiesen
Jens Christian Mathiesen
Senior Partner
+45 3092 7122
jcm@sam-int.com
Ansöka om detta jobb
Ansöka om jobbet och registrera ditt CV i vår databas
<< Tillbaka
cirkel