Big Data – Kunstig Intelligens – AI – Big Brother

Kært barn – mange navne...

Virkeligheden er, at vi står midt i en digital transformation, som kun få af os nok kan gennemskue betydningen/ konsekvensen af.
Mest af alt fordi tingene går så voldsomt stærkt, og det kan virke uoverskueligt (og måske ovenikøbet skræmmende ?!)

Jeg havde fornøjelsen af at høre et indlæg af Anders Quitzau– IBM – Watson, som på en halv time fortalte om – ikke alene de ting, vi kender, og dem, der ligger lige om hjørnet, men også om de ting, der pt. foregår på forsøgsbasis.
Den korte konklusion på indlægget var, at vi endnu ikke for alvor har set starten af den digitale transformation.

Hele verdensbilledet er i gang med at ændre sig i rigtig mange brancher, og vi vil snart være i stand til at indhente data på alt – på nogle områder endda også i realtime.
Og er det godt eller skidt?

Tja – der er jo ikke noget enkelt svar på det.
Men det er vel ikke kun skidt, som ellers mange giver udtryk for.

I slutningen af januar 2017 kunne Odense Kommune og Facebook præsentere planerne om at bygge et stort nyt servercenter i Odense med op mod 1.000 arbejdspladser som konsekvens.
At Facebook også har givet 68 millioner for den grund, de bygger sitet på, kommer forhåbentligt også Odenses beboere til gode.

Der er ingen tvivl om, at der vil være nogle erhverv, som vil forsvinde på sigt, men nye vil så opstå. Det må vi vel trods alt sige er en del af den udvikling, der startede dengang mennesket opfandt hjulet. 
Det er dog i min optik meget vigtigt at huske at uanset hvad, vil vi som mennesker stadigvæk udgøre en betydelig ressource for samfundet. Uanset hvor meget Big Data og Kunstig Intelligens/ AI, vi bliver beriget med, vil vi som mennesker bestå!

Jeg har – i min mangel af fantasi og indsigt i kunstig intelligens – stadigvæk svært ved at se Big Data være den kreative idégenerator til eksempelvis Google, LinkedIn, Facebook, Apple, LEGO og Tivoli. 
Men min pointe er:

Vi skal se kunstig intelligens som et værktøj til at gøre os som mennesker endnu dygtigere og have mulighed for at komme endnu længere i vores færd.

Når alt kommer til alt, så drejer det sig stadigvæk om ”people skills” og interaktion mellem mennesker på mange niveauer, såvel privat som professionelt.

 

Indlægget er skrevet af Tom Soling, Partner og Business Unit Manager hos SAM International, der er involveret i mere end 700 ansættelser årligt på internationalt plan.

 

Har du lyst til at høre mere så kontakt Tom Soling direkte på

Mail: tso@sam-int.com
Telefon: +45 2026 4889

 

SAM International - specialiseret i:

Rekruttering

Onboarding

Development

Outplacement


Kontaktformular