logo

Projektleder/ teknisk sælger - DAV NORDIC A/S, Bjæverskov

ID 34608
Stål til byggeri og infrastruktur



DAV NORDIC A/S, med afdelinger i Silkeborg og Bjæverskov, har mere end 90 års erfaring og er i dag markedsleder indenfor trafiksikkerhed og støjreducerende løsninger i Danmark. Derudover har virksomheden en stor masteafdeling og senest har man specialiseret sig indenfor ”stål til byggeriet”. Dette segment er er en vigtig brik i virksomhedens fremadrettede udvikling, hvorfor SAM International på vegne af DAV NORDIC søger en teknisk projektleder med kommerciel forståelse til at styrke teamet indenfor ”stål til byggeri og infrastruktur”.

Din primære base vil være fra virksomhedens afdeling i Bjæverskov.

Ansvarsområder
Du vil blive en del af et salgs- og projektteam med højt fagligt kompetenceniveau hvor omgangsformen er uformel. Som projektleder får du salgsansvar for både mindre og større projekter. Du planlægger, gennemfører og følger op på eksekvering af projekterne inden for aftalt tid, kvalitet og pris. Du vil indgå i tværfaglige teams i forbindelse med udarbejdelse af tilbud, samt granskning af såvel eksterne og interne tilbudsprojekter.

Dine primære arbejdsopgaver:

Som nøgleperson indenfor ”stål til byggeri og industri” er dine opgaver mangeartede. Nogle af overskrifterne er:

  • Fastholde og udvikle både nye og eksisterende kunderelationer.
  • Granske udbudsmateriale og tilbudsberegne sager.
  • Bidrage til optimering af ståldesign i konstruktionen samt sikre en effektiv montage.
  • Kontraktforhandling med både kunder, underentreprenører og leverandører.
  • Teknisk rådgivning og vejledning omkring stålmaterialer, fremstilling og montage.
  • Idé- og løsningsgenerering i tæt samarbejde med kollegaer og hos kunden.
  • Deltagelse i faste opfølgningsmøder.

Dine kvalifikationer

  • Solid faglig erfaring indenfor stål-området. Enten som sælger, projektleder eller andet relevant.
  • Stor interesse for teknisk salg og rådgivning.
  • Udadvendt med gode kommunikationsevner.
  • Tillidsvækkende og troværdig udstråling, som også bunder i, at du altid er ordholden.
  • Resultatorienteret med stort personligt drive.
  • Du motiveres af, at være ansvarlig for dine egne projekter fra ”vugge til grav”.
  • Selvstændig, struktureret og vedholdende.
  • Gode dansk og engelskkundskaber i skrift og tale.
  • Fortrolig med IT, herunder brugerkendskab til MS Office pakken og CRM-systemer.
  • Bopæl i køreafstand fra Bjæverskov.

Du har enten en håndværksmæssig baggrund eller anden relevant teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør, smed, bygningskonstruktør eller lignende. Der lægges vægt på en stor teknisk forståelse indenfor stålkonstruktioner.

Du tilbydes
Et spændende, meget selvstændigt og varieret job med højt til loftet hvor der lægges vægt på frihed under ansvar. Man kan sige, at du driver din egen ”butik i butikken” hvor du som projektleder hos DAV Nordic bliver ansvarlig for dit område samt dine projekter fra forespørgsel til aflevering. Dette er en af DAV Nordics største styrker og udmønter sig i et stort engagement og ansvarlighed hos alle dine kollegaer.

Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn, som forhandles individuelt og modsvarer stillingskrav og kvalifikationer. Hertil kommer bil/bilordning og pension med sundhedsforsikring.

DAV Nordic fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Der lægges vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed samtidig med, at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø.

Har du de rigtige faglige og menneskelige kvalifikationer, og trives du med ovennævnte stillingsbeskrivelse, ser vi meget frem til at modtage din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Senior Konsulent, Søren Priess Gade på mobil 2217 1231.

Vi afholder løbende samtaler, så jo før vi får dit CV, jo bedre!

Om DAV NORDIC A/S
Virksomheden er 100% danskejet virksomhed som indgår sammen med 8 andre danske selskaber i en privatejet koncern. Selskaberne har det til fælles, at de udvikler/producerer noget af det ypperste indenfor deres felt. De er kendetegnet ved høj leveringssikkerhed, kvalitet og design. DAV NORDIC har ligeledes et datterselskab i Sverige.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Ansøg dette job Ansøg dette job og registrer dit CV i vores database

Konsulent

Søren Priess Gade
Søren Priess Gade
Senior Consultant
+45 2217 1231
spg@sam-int.com
Ansøg dette job
Ansøg dette job og registrer dit CV i vores database
<< Tilbage