Der er stor forskel på at rekruttere en menig medarbejder eller rekruttere den næste topleder.
Selvom executive search måske benytter sig af lignende metoder som ved en ”almindelig” rekruttering, er der fundamental forskel på, hvordan man lykkedes med den gode ansættelse, når det gælder den nye direktør, CXO eller en anden topleder.
Hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du undgår dyre fejltrin i rekrutteringen, får du råd til i denne artikel.
I 30 år har SAM International arbejdet med rekruttering og executive search. Vores senior partner Jan Aage Jensen har beskæftiget sig med samme område lige så længe.
Han har arbejdet med rekruttering siden 1985 og været med til at ansætte et utal af direktører i hele Danmark og i udlandet. Jan Aage lægger ikke fingre imellem, når det handler om, hvor det går galt i lederrekrutteringer:
”Du bliver ansat på baggrund af din faglighed, men fyret på grund af din personlighed”, fortæller han. ”Lederens personlighed og tilgang til opgaven er lige så vigtigt som de faglige kompetencer isoleret set. Når det går galt, går det ofte galt her.”
Jan Aage Jensen fortæller, at i lederrekrutteringer er det andre kompetencer, der skal afdækkes end i rekruttering af en medarbejder eller mellemleder. Disse kompetencer er bl.a. at håndtere strategiske udfordringer, have forståelse for både forretning og for markedsmekanismer, og ikke mindst kunne håndtere virksomhedens kultur, historie og livscyklus.
Derfor udfordrer Jan Aage ofte, når han taler med virksomheder om ansættelsen af deres næste CEO eller topleder:
”Vi er nødt til først at blive enige om, hvad opgaven er, og hvad virksomhedens situation er. Hvis ’fodboldholdet’ ikke er enige om, hvorvidt de spiller om op- eller nedrykning, ender de med at rekruttere den forkerte træner. Derudover skal der være enighed om, hvad god ledelse faktisk er, og det kan udfordre lederteamet, hvis de ikke er afklarede i forvejen.”
Alle fejlrekrutteringer er dyre, men det gælder i endnu højere grad ved topstillinger. Ét element er den faktiske omkostning ved rekrutteringsprocessen, men derudover må man også påregne omkostningerne ved øget sygefravær og personaleomsætning, lavere produktivitet, samt forringet beslutningskraft indtil en ny direktør er fundet.
Så hvordan kan du forebygge de dyreste fejl, når du skal rekruttere til din topledelse?
”De menneskelige kvaliteter og den personlige kemi har jeg nævnt”, fortsætter Jan Aage Jensen. ”I længden er de lige så afgørende som de faglige kompetencer. Derudover er det en dødssynd at have for travlt i processen med at rekruttere en ny topleder. Det tager tid, og man skal være professionel nok til ikke bare at spørge blandt eget netværk og bekendte. Ved interim kan det gå, men ellers er det forbudt.”
Derudover pointerer Jan Aage vigtigheden af at finde en kandidat, som ikke kun har beslutningskraft, men også handlekraft. I praksis kan det være to forskellige kompetencer, som ofte er koblet tæt sammen med evnen til at kommunikere tydeligt i organisationen og til omverden.
Når SAM arbejder med executive search og rekruttering af en direktør eller CEO, afsøger de kandidater bredt ift. den situation, som virksomheden står i. Konsulenterne selv har som regel mange års relevant brancheerfaring, som matches med den konkrete rekruttering.
Udover de faste elementer i rekrutteringsprocessen, anvendes der også en erhvervspsykolog til netop at afdække nuancerne omkring kandidaternes personlighed. Hos SAM resulterer den indledende search-proces i måske op til 10 kandidater, men ofte udvælges der maksimalt 3-4 til den videre proces.
Det er svært at benægte at erfaring tæller, når det gælder lederrekruttering. Med sine mange år i branchen har Jan Aage Jensen oplevet lidt af hvert, og er ikke i tvivl om det afsluttende råd, han vil give virksomheder, der skal rekruttere deres næste topleder:
”Brug tid på den kandidat, som du tror, er den rette til jobbet. Sørg for at få flere øjne på i processen og tænk højt og ærligt om den opgave, der skal løses af vedkommende. Hvis du er i tvivl om en given kandidat, så er du IKKE i tvivl, plejer jeg at sige. Fejlansættelser er simpelthen for dyre på lederniveau, så hastværk er lastværk, når du skal finde den rette personlighed til at tage jeres virksomhed ind i fremtiden.”
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi arbejder med executive search og lederrekruttering i SAM international, kan du se mere her. Hvis du vil have hjælp til at finde den rette kandidat i din næste rekruttering, kan du kontakte os via denne formular.
Telefon:
+ 45 7022 0205
Mail:
info@sam-int.com
eller udfyld kontaktformularen HER, hvorefter du vil blive kontaktet af en konsulent.
SAM International - specialiseret i: