Over 90 % af Danmarks virksomheder er en del af SMV-segmentet, og godt 70 % af alle danske virksomheder er ejerledede. Tallene taler deres tydelige sprog: Denne type virksomheder er ikke blot rygraden i dansk økonomi, men også en afgørende drivkraft for beskæftigelsen i landet.
Ejerledere og ledere af SMV'er står ofte i spidsen for deres virksomhed med en unik blanding af passion, engagement og en dyb forståelse for deres forretning. Men når de skal navigere i deres dagligdag, kan livet som direktør ofte være ensomt, og uanset hvordan bestyrelse, daglig ledelse og netværk er sammensat, har de fleste brug for neutral sparring. Stærke relationer, kan være en forudsætning for succes, men de kan ikke tages for givet og kan også bringe visse udfordringer med sig.
Når man, som ejerleder, arbejder tæt sammen med folk, man kender og stoler på, kan det være grænseoverskridende at udtrykke usikkerhed eller tvivl. Det kan være en udfordring at åbne op omkring forretningsmæssige dilemmaer, når mange føler et behov for at udstråle sikkerhed og kontrol.
Lige præcis denne udfordring har vi snakket med Søren Boye om, der er Managing Partner i Wingmanager.
“Wingmanagers unikke tilgang til ledelsessparring er nøglen til at forstå, hvordan vi kan være en løsning for ejerledere og SMV’er, der står over for netop denne problemstilling,” siger Søren Boye.
“Gennem de sidste 25 år er det blevet til flere CEO-stillinger for mit vedkommende, og det har skabt en generelt bred erfaring. Men hvad der er særlig relevant i forhold til Wingmanager, er min tilgang til rådgivning og sparring. Jeg er af den overbevisning, at man i enhver relation altid skal være ærlig, men respektfuld. Der er mange måder at kommunikere på, hvor nogle skaber tillid, og andre får folk til at lukke i som en østers - og dét kommer der intet konstruktivt ud af. Min naturlige nysgerrighed, oprigtighed og interesse har også betydet, at jeg gennem årene ofte er blevet inviteret til sparring, i forskellige sammenhænge,” fortæller Søren Boye
Denne brede erfaring er med til, at valget faldt på Søren Boye til at stå bag Wingmanager, der er en del af SAM International A/S. Wingmanagers rådgivere tilbyder et unikt 'frirum', hvor ledere kan føle sig trygge og sænke paraderne for åbent at diskutere de udfordringer og usikkerheder, de står overfor.
Wingmanager skaber et rum, hvor oprigtig interesse og respekt er grundlaget for enhver samtale, og som gør det muligt for ejerledere og SMV’er at udforske nye perspektiver og løsninger, de måske ikke ville have overvejet i deres sædvanlige netværk og relationer. Det er et sted, hvor de kan stille de svære spørgsmål og reflektere over deres forretningsstrategier med en erfaren sparringspartner, der forstår deres unikke udfordringer.
Wingmanager skiller sig blandt andet ud ved at fokusere på dialog og sparring frem for direkte rådgivning og derigennem give lederne mulighed for selv at finde svar på deres spørgsmål. Med solide værktøjer og dialog-modeller som grundlag, hjælper Wingmanager ledere med at få bekræftet eller styrket indsigten i deres virksomheders strategiske retning, ressourcer, relationer, forretningssystemer eller andre fokusområder.
Centralt ved Wingmanager er, at der ikke er tale om klassiske konsulentforløb, der afsluttes efter nogle måneders arbejde og efterlader ejerlederen, ledelsesgruppen eller bestyrelsen alene tilbage med implementering af anbefalingerne. Wingmanager er et løbende samarbejde, hvor virksomheden dels mødes med deres sparringspartner fire gange årligt, og derudover har løbende dialog via Teams og telefon.
“Til møderne sætter vi fokus på sparringen om relevante emner, og vi gør status på tidligere beslutninger, indsatser og indstillinger. Men samarbejdet med Wingmanager er baseret på, at vores kunder altid er velkommen til at kontakte os, når de oplever behov for sparring. Det betyder også, at de kan agere meget mere agilt, uden ventetid, før de kan komme videre med en overvejelse eller problemstilling,” siger Søren Boye.
Wingmanager skal ses som en investering i fremtidig vækst og bæredygtig udvikling for ejerledere og SMV’er. Selvom der i forbindelse med den løbende sparring naturligvis sættes fokus på at løse nuværende udfordringer, bliver der også kigget ind i fremtiden. Her får kunden de nødvendige værktøjer og indsigter, der lader dem navigere i fremtidige forandringer og muligheder.
“At have et 'frirum', hvor man kan udforske idéer og udfordringer uden fordomme, er en kæmpe ressource. Selv de mest erfarne ledere kan drage fordel af et friskt perspektiv. Og det er præcis, hvad Wingmanager tilbyder gennem objektiv og konstruktiv sparring, der kan åbne op for nye indsigter og løsninger, der skaber værdi på den lange bane,” slutter Søren Boye.
Søren Boye har siden sin opstart haft travlt med at redefinere og finpudse konceptet bag Wingmanager. Og nu er teamet af rådgivere og Søren klar til at hjælpe ejerledere og SMV’er på tværs af Danmark. Næste skridt bliver at få opdateret Wingmanagers hjemmeside i starten af 2024, så den tydeligt kommunikerer præcis, hvordan Wingmanager kan skabe værdi.
Telefon:
+ 45 7022 0205
Mail:
info@sam-int.com
eller udfyld kontaktformularen HER, hvorefter du vil blive kontaktet af en konsulent.
SAM International - specialiseret i: